GMO
GMO-konference

GMO-konference

Slutter
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 1, København

Netværk for risikovurdering og mærkning af GMO inviterer hermed til konference om EU-Kommissionens planer om at tillade GMO'er i landbrug og fødevareproduktion uden GMO-mærkning og risikovurdering. Konferencen giver perspektiver på de nye NGT/GMO-teknikker.

Vi har inviteret eksperter fra flere lande, der vil fortælle, hvad de nye GMO'er er, og hvad det vil betyde for økologien og for EU's forsigtighedsprincip, hvis lovforslaget stemmes igennem. Vi vil også komme ind på, hvorfor dereguleringen får konsekvenser for at kunne beskytte natur og biodiversitet, samt for forbrugernes mulighed for at undgå GMO i maden.

Vi deler dagen op med oplæg og paneldebat. Midt på dagen vil der være en let frokost. Vi vil også servere kaffe, te og vand i løbet af dagen. Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding: 

tilmelding@gmofrimad.dk - emnefelt "GMO-konference", samt navn, email adresse og organisation.

Husk at komme i god tid, da alle skal igennem security på Christiansborg. Der er begrænsede antal pladser efter først til mølle-princippet.

Arrangører:

Miljøbevægelsen NOAH
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Grøn Hverdag
Corporate Europe Observatory
Frie Bønder Levende Land
Frøsamlerne
Permakultur Danmark
Dansk Vegetarisk Forening
Demeterforbundet i Danmark
Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur

Baggrund for konferencen:

Vi oplever, hvordan EU-Kommissionen og myndigheder sammen med frøfirmaer, det konventionelle landbrug, pesticidindustrien, investorer og GMO-forskere går sammen og danner tætte alliancer, der laver lobby for at undgå de regler, der beskytter os og naturen mod GMO-afgrøder.

Det er svært at trænge igennem disse alliancer, men da de nye GMO-metoder er GMO på linje med de gamle GMO'er - fastsat af EU-Domstolen flere gange - er det vigtigt at fortsætte med at være en stemme for naturen og sundhed.

EU-Kommissionen kom den 5. juli 2023 med et lovforslag om at svække GMO-reglerne. Flere lande i EU vil stemme imod EU-Kommissionens forslag om en markant svækkelse af GMO-reglerne for godkendelse af planter i landbruget, som er frembragt ved hjælp af nye genmodificerings-metoder, også kaldet NGT, herunder CRISPR. Det mener vi, arrangørerne, også Danmark skal gøre.

Lovforslaget indebærer, at nye GMO-afgrøder ikke længere skal reguleres som GMO, hvilket betyder, at det ikke skal godkendes før det kommer på markedet, samt ikke risikovurderes, være sporbare eller mærkes. Men de nye former for genmodificerede organismer kan udsætte mennesker og natur for en lang række risici, da EU’s Udsætningsdirektiv blandt andet ikke længere skal vurdere om GMO’erne forurener naturen eller hvorvidt de er farlige for mennesker i forhold til eksempelvis allergener, toksicitet og ændringer af proteiner. Lempelsen af reglerne vil desuden forhindre borgerne i at kende til eventuelle GMO’er i den mad, vi køber i supermarkeder, kantiner, restauranter eller får serveret i skoler, børnehaver eller på hospitaler.

Spørgsmålet er også om det nødvendigt at lempe GMO-reglerne for at frembringe tilstrækkelige og gode produkter fra landbruget? Eller handler det i stedet om godt landmandskab og udvikling af sorter med gennemprøvede metoder, der ikke indebærer risici for natur og sundhed, som det er tilfældet med GMO-sorter?

Det virker vigtigere end nogensinde, at fastholde de nuværende regler om risikovurdering og mærkning af GMO'er i Udsætningsdirektivet fra 2001. Lovgivningen garanterer beskyttelse af natur og sundhed, når GMO-organismer sættes ud i landbruget, for at undgå, at GMO'er spreder sig i naturen og kommer ind på din tallerken.

Lidt om arrangørerne:

En bred koalition bestående af Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Grøn Hverdag, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Corporate Europe Observatory, Frie Bønder Levende Land, Frøsamlerne, Permakultur Danmark, Dansk Vegetarisk Forening, Miljøbevægelsen NOAH, Demeterforbundet i Danmark og Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur er gået sammen om at informere om forringelserne af GMO-reglerne og dets omfattende konsekvenser for landbruget, naturen og vores sundhed. Det er afgørende for jordbrugere, fødevarevirksomheder, butikker og forbrugere, at vi beholder muligheden for at vælge GMO-produkter fra på grundlag af åben information og mærkning. Alle GMO’er skal fortsat risikovurderes, mærkes og gøres sporbare - fra jord til bord.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!