Demonstration i Narsaq - Foto: Jan Rehtmar-Petersen
Demonstration i Narsaq - Foto: Jan Rehtmar-Petersen

Kvanefjeld Er Greenland Minerals (Energy Transition Minerals Ltd, ETM) troværdig?

27. juli 2023 · Kl. 13:09 Nyhed

Analyse af støvrapporten vedrørende Kvanefjeldsprojektet

af Urani? Naamik, Narsaq v. Jan Rehtmar-Petersen, formand

Da høringerne startede omkring Kvanefjeldsprojektet i Narsaq, troede Urani? Naamik (måske alle), at Greenland Minerals vil komme med troværdige rapporter. Men det er ikke tilfældet. Efter analyse med USEPA AP-42 har Urani? Naamik fundet videnskabelige uredeligheder i rapporten:

1. Man har kalkuleret med, at man vil bekæmpe støvet i minen hele året med vand, selvom vi har en lang vinter.

2. Luftforurening fra bulldozerens kørsler i den åbne mine og i gråbjerget er ikke medregnet. Den er henholdsvis 80.000 km og 40.000 km om året.

3. Man skal transportere knap 6 mio. tons gennem grusveje. Grusvejene omkring den åbne mine er blevet forkortet. På den måde har man mere end halveret luftforureningen.

4. Luftforureningen omkring transportgrusvejen mellem raffinaderiet dækker kun 65% af den totale beregnede luftforurening.

Resultatet af vores analyse er, at luftforureningen med PM10 er 2,5 gange højere end hvad der står i VVM-rapporten og PM2,5 luftforureningen er over dobbelt så stor.

                      Det har vores uafhængig konsulent, for Grønland, vedrørende råstoffer DCE (National Center for Natur og Miljø) overset. Måske har de troet på Greenland Minerals beregninger eller det har ikke haft tid til, at checke beregningerne. Urani? Naamik vil påpege det på de kraftigste.

                      Vores analyser blev total afvist af DCE, bare for ikke at tabe ansigt. Derfor vil vi foreslå, at vi mødes for at begrunde vores beregninger. Hvis de tør. https://sermitsiaq.ag/node/238081

                      På grund af de videnskabelige uredeligheder, vil Urani? Naamik ellers gerne anklage Greenland Minerals (i dag ETM). Men loven for videnskabelig uredelighed gælder ikke for Grønland.

 

Andre episoder

Under prøveboringer i Kvanefjeldet, havde de lokale medarbejdere ikke radioaktivitetsmålere på deres bryst. Også selvom de boede i telte på fjeldet, mens de arbejdede. Endvidere blev de ikke konsulteret årligt af en sagkyndig læge under hele prøveboringsperioden, som ellers arbejdsmiljøloven kræver det.

                      I 2010, under prøveboringerne, kom der vandudslip med stort fluorindhold. Da det nåede elven, døde mange ørreder, som var i elven og i udmunding af elven. Kommunesjakkene samlede de døde fisk op i både. De fik mundkurv på. Og boremedarbejderne fik hold-kæft-bolsjer i form af lønforhøjelse.

                      Episoden blev aldrig meldt til nationale miljømyndigheder. Urani? Naamik krævede ellers svar under høringerne. Men det var det eneste spørgsmål, der ikke blev besvaret.

                      ETM fortæller i deres aktionærkampagne, at den projekterede Kvanefjelds åbne mine ligger 8 km fra Narsaq. Hvis minen åbner, bliver der kun 5,5 km til Narsaq. Og grusvejen vil ligge 350 m fra beboet område.

                      Også der fortæller ETM, at de samarbejder med lokalbefolkningen. De har ikke holdt møder i mange år. Og til det sidste Inatsisartut-valg, i 2021, fik uran-nej-siger-partierne 85% af stemmerne.

 

Beregningsmetoder på støvpartikler i mineprojekter

Inden mineprojekter kommer i gang kræves der, at man forudser hvor stor luftforureningen vil blive. Som andre minelande bestemte Grønland i 2015, anbefalet af GEUS/DCE, at til forudsigelser af støvpartikler, skal man bruge amerikanske beregningsmetoder, så kaldt USEPA AP-42. Og alle mineprojekter i Grønland har brugt disse beregningsmetoder.

                      I 2019 nævnte Claire Richardson [1], i sin store doktorafhandling, at hvis man kun bruger USEPA AP-42´s beregningsmetoder på støvpartikler i mineprojekter, kan man beregne 13 gange for lidt på partikelforureningen. Dvs. at vi har svage bestemmelser på det felt, som andre lande, selvom de grønlandske politikere påstår det modsatte.

                      USEPA  AP-42 bruges af mineindustrien for at forsvare sig selv. I alle lande bruges de. På den måde fortæller de, at luftforureningen vil være minimal, når miner startes. Og når minerne er startet, vil mineselskaberne ikke undersøges, og diverse regeringer vender det blinde øje til, når indtægterne begynder at strømme ind.

 

Nyeste beregningsmetoder på støvpartikler                     

 USEPA AP-42 er grundlæggende udviklet for 40-50 år siden. Og de er forældede og mærkelige formler. Og hvis man udelukkende bruger disse forudsigelser på mineprojekter, kan de luftforurene 13 gange mere end påstået.

                      Vi brugte nyere beregningsmetoder for at forudse partikelforureningen, som er baseret på vægten af sprængt klippe, i vores andet rapport. Med disse beregningsmetoder har vi beregnet luftforureningen i Kvanefjeldsprojektet, baseret på når driften er på det højeste fra år 3 til og med år 14. I løbet af den tid vil man sprænge gennemsnitligt 7,4 mio. tons klippe hvert år, altså 25 % mere end planlagt. Bekæmpelse af luftpartikler med vand har begrænset effekt. Jo mindre partiklerne er jo sværere er de at bekæmpe, og det har ikke effekt på de allermindste. Og i 8 vintermåneder vil 100 % små partikler, som bliver dannet i den åbne mine, ryge ud i luften.

Vi har sammenlignet vores beregninger med USEPA AP-42 og beregninger fra nyere beregningsmetoder. Og de viser, at tallene for PM10 er 13 gange højere og knap 7 gange højere for PM2,5 partiklerne. Og hvis vi sammenlignede med tallene fra Kvanefjeldsprojektet er PM10 partiklerne 33 gange højere og PM2,5 partiklerne er 21 gange højere. Det viser bare, at vores beregninger er mere reelle.

De betyder, at luftforureningen kan meget, meget værre end forudset. Folkesundheden vil blive ramt, især børn og svage. Større partikler vil også sprede sig i området. Og forureningen vil blive værre og værre med tiden. Biodiversitet på land, i elve, i søer, havet og ikke mindst drikkevandet vil blive ramt. Fåreholdernes og rensdyravlernes græsningsarealer vil blive ramt. Dyrkningsarealer vil blive ramt. Alt, hvad vi spiser og drikker fra naturen, vil blive ramt.

Farligt affald fra mineindustrien vil blive dumpet i Nalliit Tasiat. Der er mange kilder omkring søen, så man ikke ved præcist, hvor vandet stammer fra. Og under stormene vil det nu giftige vand sprøjte ud af søen. Og spildevandet fra minen kan også blive katastrofalt stor. 

Greenland Minerals støvrapport, som var udarbejdet af ERM, er sløset, upræcis, fyldt med fejl og med manglende informationer, og som DCE godkendte, vil Urani? Naamik forkaste, selvom høringerne er stoppet.

 

WHO´s nye luftkvalitetskriterier

 

WHO's nye luftkvalitetskriterier

Fra: © Encyclopédie de l'Environnement

 

I september 2021 kom verdenssundhedsorganisationen WHO med skærpede anbefalinger for luftkvalitetskriterier. PM10 (halvdelen af græspollen) 45 mikrogram/m3 pr. døgn og 15 mikrogram/m3 årligt.  Disse når fra åndedrætsorganerne ned mod lungerne.

PM2,5 15 mikrogram/m3 pr. døgn og 5 mikrogram/m3 om året. Disse når lungerne.

De allermindste og farligste partikler er der stadig ikke kriterier for. Og det er heller ikke et krav i mineprojekter:

PM1,0 når hele lungerne.

PM0,1 når helt ud i alle kroppens hjørner gennem blodårerne.

                      Man skal også tage højde hvad støvet indeholder. Støvet vil indeholde rigtig mange tungmetaller og forskellige mineraler, som kroppen ikke kan nedbryde. Hvis man bruger vores beregninger vil Kvanefjeldsprojektet langt fra bestå de nye luftkvalitetskriterier. De er for farlige for befolkningen og for minearbejderne.

Vi vil råde til, at ETM glemmer Kvanefjeldet, og lader befolkningen i Sydgrønland være i fred. De har lidt nok. Og Grønland har ikke brug for mineselskaber, som bruger ufine metoder for at åbne en mine!

 

Jan Rehtmar-Petersen

Formand

[1] Richardson, Claire Marie:  Quantification and Characterisation of Particulates from Australian Coal Mines: Towards Improved Emissions Estimation, 2019

 

Vores rapporter kan ses i disse links:

https://naalakkersuisut.gl/-/media/horinger/2022/11/2311_mineralaktiviteter/svar/urani-naamik-2-dk.pdf

https://naalakkersuisut.gl/-/media/horinger/2022/11/2311_mineralaktiviteter/svar/urani-naamik-1-dk.pdf

 

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!