CO2-deponier Skal borgerne bo oven på Europas CO2-losseplads?
PRESSEMEDDELELSE
Skal borgere bo oven på Europas CO2-losseplads?
Ved Rødby, Stenlille, Havnsø, Gassum, Thorning!
fra
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, NOAH Friends of the Earth Denmark, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt, Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Levende Hav, Klimabevægelsen, Det Fælles Bedste, Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg og Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager e.V.
Sdr. Ydby, København, Havnsø, Odder, Frederiksberg, Hjortshøj, Gørlev, Nehmten
9. 8. 2023
Energistyrelsen sendte sidst i maj to miljørapporter om CO2-lagring i høring.
Ni miljøforeninger/-organisationer har sammen forfattet høringssvar til rapporterne, hvis hovedpointer er følgende:
Aarhus-konventionen er ikke respekteret: De politiske aftaler blev indgået uden en forudgående offentlig debat, om det var en rigtig vej at gå med fangst og -lagring af CO2 fra danske og udenlandske kilder.
Hvad med risikoen? Risikoen for landhævning, sprækker og jordskælv nedtones i rapporten. Overordnet forekommer det unødvendigt risikabelt at iværksætte en eksperimentel teknologi af den aktuelle dimension på landbaserede lokationer, hvor der bor mennesker og husdyr og findes bygninger og veje og anden infrastruktur lige ovenpå de udpegede områder. Risikoen for udsivning bagatelliseres.
Der er ingen fortrydelsesret. Et kæmpe CO2-deponi kan ikke sammenlignes med vindmøller eller en solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente.
Det går ikke altid som præsten prædiker: Historien om de norske Snöhvit og Sleipner felter, hvor man har deponeret CO2 i årtier, har budt på mange uforudsete hændelser for de involverede firmaer og de tilknyttede geologer.
... at tale sandt: Det er ikke korrekt, når Energistyrelsen hævder, at FN's Klimapanel IPCC inkluderer CCS (CO2-fangst og -lagring) i definitionen af CDR (Carbon Dioxide Removal), og at IPCC inkluderer CCS i alle 1,5o C-scenarier. Energistyrelsen misbruger derved IPCC's autoritet.
Konen med æggene: Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private investeringer og meget politisk velvilje er CCS i det store og hele ikke kommet ud over pilot- og demonstrationsstadiet. Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg og kun en eneste kraftværksblok i hele verden med CCS. Dette står i stor kontrast til, hvad der fremgår af de to miljørapporter, hvor der gives indtryk af, at CCS-teknologierne nærmest er en hyldevare.
Hockeystaven vender forkert: Hvis klimaloven havde indbygget et drivhusgasbudget og ikke kun et mål om 70 procents reduktion, kunne man ikke slippe af sted med at formulere en politik som en hockeystav, hvor udledningerne reduceres langsomt frem til et par år før 2030 og så med bidrag fra succesfuld CO2-fangst og -lagring nå det vedtagne mål på 70 procents reduktion.
Hvis CO2-fangst ikke lykkes i den målestok, som forudsættes i miljørapporterne, vil klimalovens beskedne 2030-mål ikke engang blive indfriet.
Miljørapporternes beskrevne obligatoriske såkaldte 0-alternativ er ikke et reelt nul-alternativ.
De miljøproblemer, som vurderes, bagatelliseres konsekvent.
Risikoen for Natura 2000 områder består for os at se på trods af Energistyrelsens såkaldte “differentierede udpegning”, samt på grund af udvidelsen af de oprindeligt udpegede områder med en ekstra zone på 5 km.
'Udviklingssporet' i regeringens klimaprogram med deponering af CO2 i undergrunden i kombination med fangstanlæg og transport via lastbiler eller rør-infrastruktur strider imod selve ånden i den danske Miljøbeskyttelseslov.
Man sætter hesten foran vognen ved at behandle CO2-lagring ude af sammenhæng med CO2-fangst. Og man undgår det samlede blik på CCS-teknologierne. Ved at binde så mange offentlige penge i CO2-lagringen, binder man sig til at fortsætte med de ubæredygtige aktiviteter, der skal levere CO2'en, f.eks. biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrænding. Alle dele af CCS-teknologikomplekset burde behandles samlet. Herved kunne bl.a. de store ekstra behov for energi og vand blive tydelige.
CCS-sporet giver ikke mindst en undskyldning for at fortsætte business as usual i stedet for at gå i gang med en gennemgribende omstilling af energiproduktion, transport, landbrug, byggeri og vareproduktion, offentligt og privat (også virksomheders) forbrug.
SLUT
Kontakt:
Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark, tlf. 30 13 76 95, palle@noah.dk
Kim Ejlertsen, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt , tlf. 60 95 19 58, kimejler@post7.tele.dk
LINKS til høringssvarene: