ttip

TTIP Trojansk frihandelsaftale vil øge importen af GMO i Europa

NOAHs internationale netværk Friends of the Earth Europe og dets medlemsorganisationer advarer i øjeblikket om farerne ved handelsaftalen mellem EU og  USA (TTIP) med en kæmpe oppustelig trojansk hest som turnerer i Europa.

29. september 2014 · Kl. 16:58 Pressemeddelelse

Der er en voksende bekymring for, at den foreslåede EU-USA handelsaftale (kendt som TTIP) vil føre til at fødevarer forurenet med genetisk modificerede organismer (GMO) bliver tilladt iEuropa og dermed også i Danmark. Dette kan ske på trods af forsikringer om, at EU’s standarder for fødevaresikkerhed vil blive opretholdt [1].

Ifølge lækkede dokumenter fra de nyligt afsluttede handelsforhandlinger med Canada – der anses som model for handelsaftalen med USA – har EU allerede aftalt at samarbejde med Canada og vil tillade et lavt niveau afGM-forurening i fødevarer og frø (politikken om såkaldt LLP – Low Level Presence) [3]. Hertil kommer et lækket brev fra EU’s tidligere chef for fødevaresikkerhed, der viser, at EU er villige til at øge importen af ​​GM-raps som en del af den canadiske handelsaftale.

De danske borgere – som gentagne gange har givet udtryk for deres modstand mod genmodificerede fødevarer – er i øjeblikket beskyttet mod GM-forurening fra importerede fødevarer og fra landmændenes frø i kraft af EU's regel om "nultolerance".

Hvis TTIP bliver en realitet, vil det være den største frihandelsaftale nogensinde. Aftalen handler i høj grad om at reducere sikkerhedsstandarder og love, som anses for at være problematiske for industrien. Amerikanske forhandlere og industrilobbyister har presset på for at svække EU-reglerne om GM-import med den begrundelse, at "nultolerance"-reglen er en handelsbarriere, der skader amerikanske eksportørers forretning [2].

De ser gerne, at EU tillader import af fødevarer og frø, der er blandet med genmodificerede fødevarer eller frø, selv i de tilfælde, hvor GM-ingredienserne ikke er blevet sikkerhedsgodkendt i EU. Dette kan betyde, atlandmænd og borgere ikke vil være i stand til at vide om de fødevarer og frø, de køber, indeholder GMO.

Friends of the Earth Europe’s kampagnemedarbejder for fødevarer, Mute Schimpf, udtaler: “Som reaktion på den offentlige og politiske modstand mod genmodificerede fødevarer bruger biotekindustrien deres lobby-magt idenne trojanske frihandelsaftale med USA til at åbne det europæiske marked for fødevarer forurenet med GMO'er. Dette er første skridt i industriens kampagne for at tvinge genmodificerede fødevarer igennem i Europa.”

NOAH mener, at EU’s ret til at beskytte miljøet og borgerne er nedfældet i EU-traktaterne og ikke blot kan afskrives gennem en handelsaftale. Den grønne gruppe i EU-Parlamentet advarer om, at selv lave niveauer af GM-forurening udgør en trussel mod landmænd, afgrøder og biodiversitet, og påpeger, at ændringer i EU’s godkendelsesproces vil kunne åbne dørene for mere import af GMO.

Nanna Clifforth fra NOAH uddyber: “Når først Europa har godkendt et lavt niveau for GM-forurening, er der en reel risiko for, at den eksisterende beskyttelse vil blive fjernet. Disse lækkede dokumenter viser, at EU’s forhandlere er alt for villige til atbortforhandle borgernes rettigheder og miljøbeskyttelse blot for at imødekomme industriens interesser. "

Kontakt:

Nanna Clifforth, NOAHs GMO-gruppe, +45 51 51 77 24 eller nanna@noah.dk

Mute Schimpf, Friends of the Earth Europe’ kampagnemedarbejder for fødevarer, +32 2 893 10 38 eller mute.schimpf@foeeurope.org

For mere information se: http://noah.dk/wp-content/uploads/2014/09/GMO-Briefing.pdf

* * *

Noter:

[1] EU’s handelskommissær, Karel de Gucht, har udtalt at EU-reglerne for GMO ikke vil ændre sig som følge af handelsaftalen (se for eksempel: http://uk.reuters.com/article/2014/02/28/uk-eu-usa-trade-idUKBREA1R0NR20140228)

[2]  Rapporter fra USA’s handelsrepræsentanter viser, at USA’s prioriteter ligger i bedre handelsadgang for amerikanske biotek-produkter, en hurtigere godkendelsesproces i EU for GM-afgrøder, fjernelse af diverse “handelsbarrierer” som begrænser importen af GM-afgrøder i EU og en strømlinet proces mellem myndighederne på begge sider af Atlanten Se vores briefing for flere detaljer: http://noah.dk/wp-content/uploads/2014/09/GMO-Briefing.pdf

[3] Lækkede kopier af handelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) viser at denne indeholder en aftale om bioteknologi, der skal fremme hurtigere godkendelsesprocesser for bioteknologiske produkter. Desuden indeholder CETA en aftale om ”samarbejde internationalt om spørgsmål vedrørende bioteknologi såsom et lavt niveau for forekomsten af genetisk modificerede organismer”, og "lovgivningsmæssigt samarbejde for at minimere negative handelsmæssige virkninger af den reguleringsmæssige praksis i forbindelse med bioteknologiske produkter”. Se: http://eu-secretdeals.info/ceta/, og et brev fra EU-Kommissær Tonio Borg vedrørende hurtigere godkendelsesprocesser for Canadiske rapsfrø i EU-Canada aftalen, http://www.scribd.com/doc/239784824/Leaked-EU-Side-Letter-on-GMOs-in-CETA

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!