Stop udvidelsen af Sønderborg Lufthavn
Over hele landet er der planer om at udvide lufthavne
Sønderborg Kommune vil underminere årtiers grøn omstilling med en lufthavnsudvidelse! Udadtil siger kommunen, at den vil være klimaneutral i 2029, men i praksis arbejder byrådet for det komplet modsatte
En udvidelse af Sønderborg Lufthavn vil føre til en udledning af klimagasser, der er næsten tre gange større end, hvad kommunens ProjectZero formår at reducere. Sønderborg Kommune tager dermed ikke sit ansvar for klima alvorligt!
Lokalbefolkningen har ikke behov for flere flyrejser. Sønderborgs skatteborgere og fremtidige generationer skal ikke betale for kortsigtet vækst og udhuling af kommunens klimaambitioner.
Derfor demonstrerer vi for, at Sønderborg Kommune stopper planerne om udvidelsen af lufthavnen.
Hvis du overvejer at være med, så send os en mail til stopudvidelsen@protonmail.com, så vi kan holde dig underrettet om de sidste detaljer. Skriv også gerne til os, hvis du har spørgsmål eller bare vil vide mere :)
NOAH er medlem af Bevar Jordforbindelsen, som står for demonstrationen.