Temadag om gas. Nu online.
Selvom klimakrisen kradser, biodiversiteten halter, og borgerne protesterer, er der fuld fart på udbygningen af gasinfrastrukturen i Danmark. Derfor afholder Baltic Pipe Nej Tak og NOAH en temadag om gas. Dagen skulle være afholdt i Odense, men bliver nu online. Så smitter vi ikke hinanden og det bliver muligt for flere at deltage.
Udbygningen af gasinfrastruktur sker stort set altid under påskud af den grønne omstillingen. Nord Stream 2, Baltic Pipe, gasrørene til Nordic Sugar og Aalborg Portland, Nordic Liquefaction i Frederikshavn samt mange biogasanlæg taler sit tydelige sprog. Flere projekter er på vej, men vi får ikke noget at vide før til allersidst i beslutningsprocessen. Nogle kan være nødvendige, andre skaber store problemer for lokalsamfund og klima.
Se det forkortede – men stadig meget interessante – program nedenfor.
Log på Zoom fra kl 9.50 her. Tilmelding er ikke nødvendig.
_________________________________________________________________________________________________________________________________
Program
09.55-10.00 Introduktion
10.00-10.45 Dansk gaspolitik i en historisk og geopolitisk sammenhæng
Dr.phil. Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet gennemgår den gaspolitiske historie i Danmark og EU, og hvilken rolle gassen spiller og har spillet i myndighedernes langsigtede strategi for den grønne omstilling. Desuden vil Mogens med udgangspunkt i den førte politik, give sit bud på den fremtidige udvikling af gasinfrastrukturen i Danmark.
10.55-11.35 Gas in Poland
Diana Maciąga will talk about Polish gas policy and projects and what can be done to get Poland on track towards climate neutrality. She will touch on the narrative around gas in Poland and give an overview of the emerging gas-resistance movement. She will also present her thoughts about how Danish and Polish activists can collaborate to demand rapid reductions of gas consumption.
Diana bor i Krakow og er Climate and Energy Campaign Officer i Association Workshop for All Beings.
11.40-11.50 Gaspolitik i EU
Jacob Sørensen fra NOAH giver et hurtigt overblik over, hvilken rolle EU’s energipolitik spiller for udviklingen i Danmark
11.50-12.30 Biogas er hverken klimaneutral eller bæredygtig
Bente Hessellund Andersen fra NOAH skitserer de nuværende planer for udbygning af biogasproduktionen og hvilke konsekvenser for miljø og klima, de kan medføre. Hvad er regeringens og gasindustriens narrativ om biogas, og hvad kan modstandere gøre for at imødegå dette narrativ?
12.30-12.50 Stenderupinitiativet
Anker Bruhn fortæller om baggrunden for Stenderupinitiativet, hvordan retssagen er bygget op, og hvad status er.
12.50-13.00 Afslutning