Operation klimahandling Tale ved Forsvarsministeriet

Tale være Operation Klimahandlings besøg ved forsvarsministeret den 30. oktober 2020 af Palle Bendsen, Miljøbevægelsen NOAH

NOAH er ICAN Partner - The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons

Det her hedder Operation Klimahandling.

Så det er klart, at det er klimaet, der er i centrum. Men vi skal ikke være blinde for, at vi står med fire store kriser – mindst – i øjeblikket. Fire pandemier, den ene er klimakrisen, den anden er krisen for biodiversiteten, og så er der det fænomen, at truslen om atomkrig slet ikke er forbi. Mange eksperter siger, at den er mere overhængende end nogensinde de sidste 30 år.

Oven i det er vi så blevet belemret med coronakrisen med god grund i øjeblikket skygger meget for de tre andre kriser.

Vi kan godt tale om alle fire kriser som pandemier. Pan betyder alle og demi kommer af demos, folk. Det vil sige de påvirker alle mennesker, alle folk. De er i hvert fald verdenskriser, for der er ingen der kan melde sig ud af dem. Indtil videre er det sådan, at det er de smarteste, der klarer sig bedst; men det er ikke sikkert, det er nok i det lange løb at være rig og rask.

Hvis vi hæver os en tur op på månen og kigger ned på denne luvslidte Jord, kan vi se, at de alle er selvpåførte kriser og farer i den forstand, at der er politiske, magtmæssige, merkantile og økonomiske årsager på færde.

Og verdenssamfundet, FN og for så vidt alle nationerne, er akkurat derfor også dårligt rustet til at imødegå den slags pandemiske kriser må vi desværre konstatere.

Jeg vil her tale om to af pandemierne: først om klima og krig – og derefter om atomvåben og klima. Og til sidst sige noget om, hvad forsvarsministeren kan stille op med det.

Nu står vi her ved Forsvarsministeriet, og hvad har det så med klima at gøre?

Danmark har været krigsførende nation i meget lang tid efterhånden, undertiden ved at smide bomber i fjerne lande, undertiden også ved at besætte dem. Da jeg voksede op i 50'rne, var det meget vigtigt for Danmark at henholde sig til FN, og der var ikke noget hæderligt forbundet med at være besættelsesmagt.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at sult og nød følger i hærenes fodspor. Og nu kan vi tilføje, at krigen sætter et stort klimafodaftryk. Alt for mange krige er de sidste 100 år blevet ført for at sikre sig adgang til billig og rigelig olie – der som bekendt er en af de største CO2-kilder. Men militærapparaterne sætter selv store klimafodaftryk, både i fredstid og i krigstid.

Både fordi apparaterne – jagerfly, tanks, krigsskibe – i sig selv ikke kører langt på literen. Det kan være svært at finde opgørelse over udledningerne. I USA kan vi finde tal for Pentagons CO2-udledninger i fredstid, men uden deres mange hundrede oversøiske baser – og de er større end hele Danmarks udledninger.[i]

Og det er endnu sværere at finde opgørelser over de ekstra udledninger i forbindelse med krigene. Oil Watch International har lavet skøn over CO2-udledningerne i forbindelse med Irak-krigen. Operationer til lands, til vands og i luften. Transport af personel, materiel og forsyninger inklusive olie.

Oveni, at man slår mennesker ihjel og lemlæster andre kommer, at destruktionen af boliger og bygninger, hospitaler og skoler, havne og broer efterlader smadrede samfund, der skal bygge sig selv op med cement og diesel for at sige det kort. Og det øger både krigens pris og klimaaftryk. [ii]

Den anden vej rundt fører klimaforandringerne konflikter med sig.

Blandt andet som følge af at mennesker må flygte fra deres hjem.

Så der er meget vundet ved at erstatte militæret med andre, fredelige midler: Klog, ansvarlig og retfærdig klimapolitik; diplomater med færdigheder i konstruktiv konfliktløsning; indsigt i og dialog med "de andre": dem der står langt fra én selv; opfyldelse af FN-pagtens ord om, at parterne i en konflikt skal søge løsninger ved

"Forhandling, Undersøgelse, Mægling, Forlig, Voldgift, Domsafgørelse, Benyttelse af regionale Institutioner eller Aftaler, eller ved andre fredelige Midler efter deres eget Valg."

Ikke noget med at sende F-16 fly.

Opfyldelse af FN's Verdensmål – kan også give mere sikkerhed end den aktivistiske udenrigspolitik med vægt på militære operationer, som har været det foretrukne valg hos skiftende danske regeringer de seneste mange år.

Endelig nogle ord om atomvåben.

NOAH har været med til at iværksætte en kampagne, der hedder Forbyd Atomvåben, som handler om at få den danske regering til at tilslutte sig den Traktat om Forbud mod Atomvåben, som blev vedtaget på FN’s Generalforsamling i 2017, og som på FN’s 75-årsdag, den 24. oktober i år, opnåede ratifikation nummer 50, som kræves for, at traktaten kan træde i kraft – og det gør den så den 22. januar 2021. Og så bliver traktaten en del af Folkeretten. Og det er et kæmpefremskridt.

Det har været karakteristisk, at alle de ni atommagter, alle NATO-lande og Japan og Sydkorea har boykottet forhandlingerne og ikke deltaget i afstemningen. Så der er et problem for lande som Danmark, som selv om vi ikke vil have atomvåben på egen jord, så vil vi godt beskyttes af USA’s såkaldte atomparaply.

Men hvis man prøver at undersøge det, så er der meget lidt sikkerhed at finde i den atomparaply.

De lande der har underskrevet traktaten er hovedsageligt lande fra Afrika, Latinamerika og Oceanien - alle ASEAN-lande på nær Singapore.  Tilsammen repræsenterer de lande over to milliarder mennesker.

Heriblandt er lande, der har lidt under atomprøvesprængninger og uranminedrift i årtier. Det har helt uproportionelt gået ud over oprindelige folk. Mange af jer vil huske de franske atomprøvesprængninger ved Muroroa i Stillehavet, men også i Australien og i USA har det været oprindelige folk, der har været ufrivillige naboer til atomprøvesprængningerne og de primære ofre for det radioaktive nedfald.

HVAD har atomvåben så at gøre med klima?

Jo, hvis USA eller Rusland, som hver især har over 6.000 atomsprænghoveder udløste en altomfattende atomkrig, så er det game over for hele verden. Temperaturerne ville umiddelbart falde mellem 20 og 40 grader C og 70 pct. af ozonlaget vil forsvinde.

Selv en regional atomkrig som mellem Pakistan og Indien, hvor 100 af deres ca. 280 atomvåben blev bragt til sprængning, ville umiddelbart dræbe 20 millioner, men efterfølgende vil ildstormene i storbyer som New Delhi og Karachi sende så store støvskyer op i stratosfæren, der ikke vil blive regnet ud igen, som det sker med støv i længere nede i atmosfæren.

Støvet vil brede sig over hele den nordlige halvkugle og i løbet af et par år vil landbrugsproduktionen gå i stå, på grund af at sollyset ikke kan trænge igennem i tilstrækkelig grad. Følgen ville være, at op mod to milliarder mennesker vil lide sultedøden.

Altså ikke på grund af global opvarmning, men det stik modsatte.

Så der er god grund til at Danmark kryber ud fra USA’s atomparaply, der er ikke noget juridisk i NATO-pagten til hinder for, at et NATO-land gør det, men selvfølgelig vil der være et massivt politisk pres på de lande der måtte forsøge det. Vi ved, at der NATO-lande, hvor det ikke er så langt fra, at det kunne ske.

Hvad skal vores forsvarsminister gøre med alt dette?

Ja det lette er de kaserner og andet, som ministeren har ansvaret for.

Og selvfølgelig afgøres sikkerheds- og udenrigspolitikken eller klimapolitikken ikke i denne bygning, men ministeren kunne bruge sin stemme i regeringen til, at den lever op til sit ansvar i forhold til klimaet – og blandt andet opgive den såkaldte hockeystavs-kurve.

Grunden til, at den er en utrolig dårlig ide, er, at det er de akkumulerede udledninger over tid, som betyder noget, når vi taler klimaforandringer. Så derfor skal den der hockeystav vendes om, så vi kommer ned ad bakke hurtigt, og så kan det gå lidt mere stille sidenhen.

Derudover kan ministeren bruge sin stemme til at slå til lyd for en bæredygtig sikkerhedspolitik uden krudt og kugler. Holde F-16 og de nye F-35 fly grounded. Holde op med at følge USA, når de spiller med musklerne over for Rusland, som det sker for tiden i Arktis. Bruge pladsen i Arktisk Råd klogt til at sørge for at Arktis kan blive lavspændingsområde. Og så opruste på andre fronter med klog klimapolitik og som sagt en bæredygtig sikkerhedspolitik - og underskrive FN’s Forbudstraktat. Presse USA i forhold til de kommende forhandlinger om Ikkespredningsaftalen og New Start.

HVIS forsvarsministeren kan det, så vil hun indskrive sig i historiebøgerne, og hun vil medvirke til, at der i fremtiden overhovedet er skoler, der underviser i historie.

[i] Hidden carbon costs of the “everywhere war”: Logistics, geopolitical ecology, and the carbon boot-print of the US military

Article in Transactions of the Institute of British Geographers · June 2019

DOI: 10.1111/tran.12319

[ii] Steve Kretzmann: A Climate of War

http://priceofoil.org/content/uploads/2008/03/A%20Climate%20of%20War%20…