TTIP Pesticidlobby vinder pris
Denne morgen fik to store lobbygrupper, der repræsenterer pesticidvirksomhederne [1], overrakt "Democracy for Sale" prisen [2] for deres arbejde for at påvirke pesticidregulering gennem EU's handelsforhandlinger med USA, TTIP. Ceremonien foregik med rød løber, trompeter og konfetti og er en del af TTIP GAME OVER [2].
Prisen har sat fokus på hvordan forhandlingerne foregår bag lukkede døre, hvor EU-Kommissionen sidder hånd i hånd med industriens lobbygrupper. European Crop Protection Association (ECPA) og CropLife America (CLA) vandt prisen for deres utrætteligt forsøg på at bringe europæisk og amerikansk regulering af pesticider mod laveste fællesnævner og give deres medlemmer, som tæller bl.a. Monsanto og Syngenta, bedre vilkår. "Democracy for Sale" prisen har netop afsløret, hvorfor handelsaftaler som TTIP må stoppes, hvor næsten 45000 mennesker fra 32 lande har stemt.
Hvis pesticidlobbyens priviligerede adgang til forhandlingerne fortsætter, kan europæiske borgere se frem til øgede mængder at pesticider i fødevarer og brug af kræftfremkaldende stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Samtidig vil det betyde dårligere adgang til information om pesticider og øget indflydelse til industrien.
Læs mere på https://www.democracyforsale.eu/da
[1] ECPA og CropLife fik 15027 stemmer ud af 44.381. De andre nominerede var BusinessEurope og US Chamber of Commerce; the European Chemical Industry Council (CEFIC) og the American Chemistry Council (ACC); the European Services Forum (ESF); the European Crop Protection Association (ECPA) og CropLife America (CLA); the European Automobile Manufacturers' Association (ACEA); the European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) og the Pharmaceutical Research and Manufacturers of America (PhRMA).
[2] TTIP Game Over er et civilsamfundsinitiativ, der opfordrer til direkte, ikke voldelige aktioner for at stoppe handelsforhandlingerne. For mere information, se: https://ttipgameover.net/blog/en/