
Pressereaktion: EU-ambassadører støtter deregulering af GMO'er En mørk dag for landmænd, forbrugere og natur!
Bruxelles, 13. marts 2025
I dag stemte EU-medlemsstaternes viceambassadører for en omfattende deregulering af den nye generation af genetisk modificerede organismer (nye GMO'er, såkaldte 'nye genomiske teknikker'), hvilket betyder, at de fritages for alle krav om mærkning, sikkerhedskontrol, overvågning og ansvar.
Friends of the Earth Europe og NOAH fordømmer denne beslutning, da den prioriterer falske virksomhedsløfter frem for offentlighedens krav om streng regulering [1]. Dette paradigmeskift underminerer EU's grundlæggende forsigtighedsprincip, der ligger til grund for europæisk politik, og EU's tilgang til forbrugernes ret til at vælge.
Mute Schimpf, madforkæmper hos Friends of the Earth Europe, udtaler:
»Det er en mørk dag for forbrugere, landmænd og miljøet. EU's regeringer har stemt for en håndfuld store virksomheders profit i stedet for at beskytte landmændene og forbrugernes ret til gennemsigtighed og sikkerhed. De har skåret det lovmæssige tilsyn ned til nul og fjernet ansvaret for uprøvede nye GMO'er, og spiller på tomme løfter om planter, der ikke engang findes endnu.«
Bayer, som er en af de fire store landbrugsvirksomheder, der står bag denne deregulering, bruger 6 millioner euro om året på lobbyarbejde for at udvide deres kontrol over fødevaresektoren. Bayer, som fejlvurderede konsekvenserne af fusionen med Monsanto i 2018, står nu over for alvorlige økonomiske problemer. Med igangværende retssager i USA om glyphosats forbindelse til kræft, der overstiger 11 milliarder dollars i omkostninger [2], vil patentering af nye GMO-frø give Bayer nye indtægter fra gebyrer, der pålægges europæiske landmænd. ¨
Nu er det op til Europa-Parlamentet at drøfte dette forslag. Vi må håbe, at Europa-Parlamentet holder fast på obligatorisk mærkning og sporbarhedskrav, som indbefattet af deres "amendments" fra forår 2024, til EU-Kommissionens lovforslag.
Red: Men danske Novo-familien er lige i hælene på Bayer i dette foretagende. Eller er det omvendt? Kernen af Monsantos nyeste fremskridt med mikroorganismer til landbrugsafgrøder er stadig i live i dag, i nogle af biosolutions-netværkene, mens Bayer har taget det tunge efterspil. Er det smart træk af verdens største agrokemiske - og GMO virksomhed?
***
Bemærkninger
[1] Ifølge en undersøgelse foretaget af Kantar Public for Greenpeace Frankrig ønsker et overvældende flertal (92 %) af befolkningen, at tilstedeværelsen af nye GMO'er skal angives på fødevareemballagen. Lignende holdninger blev udtrykt af tyske, hollandske og østrigske borgere.
[2] https://www.ft.com/content/2732003c-7596-4df5-9fae-937fd86511fe
https://www.lawsuit-information-center.com/roundup-lawsuit.html,
Læs EU-Kommissionens meddelelse 14. marts 2025: