Klima SOS 10.000 danskere opfordrer til dansk klimalov

3. april 2010 · Kl. 12:00 Nyhed

Tirsdag den 6. april bliver måske historisk. Her skal Folketinget nemlig for første gang behandle, om de vil forpligte sig til at vedtage en klimalov i Danmark. Dermed kan Danmark følge efter England og Skotland, der med bredt politisk flertal allerede har gennemført ambitiøse klimalove.

Enhedslisten har fremlagt beslutningsforslaget til en klimalov, der – hvis det bliver gennemført – forpligter politikerne til at vedtage en klimalov. Klimaloven skal sætte mål for at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser.

I kampagnen Klima SOS har mere end 10.000 danskere siden februar 2008 sendt personlige postkort til et folketingsmedlem efter eget valg. Alle postkortene er skrevet under af helt almindelige danskere, der kræver ambitiøse mål for at stoppe de menneskelige påvirkninger af vores fælles klima.

NOAH har sendt sit eget forslag til en klimalov til alle partier i Folketinget. NOAH's klimalov er lavet på baggrund af et udkast fra Danmarks førende professor i miljøret, Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet. Du kan læse NOAH's forslag til en klimalov her.

Synes du, at Danmark skal have en klimalov, kan du sende et elektronisk postkort til et medlem af Folketinget med din opfordring her.

Udkast-til-Klimalov-NOAH.pdf (99.01 KB)

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!