Klima Parisaftalen skal ratificeres

Regeringen har fremlagt et forslag til Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen. Forslaget ventes behandlet den 5. oktober.

Læs forslaget her

NOAHs kommentar til Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen (herefter “Forslaget”)

København, 10. august 2016

NOAH bifalder, at Danmark ratificerer Parisaftalen.

Parisaftalen (herefter “aftalen”) er imidlertid ikke den sejr for klimaet og Jordens befolkning, som mange har udlagt det efter COP21. Aftalen har store mangler og svagheder. Der er ingen sammenhæng mellem mål og midler:

• Midlerne er baseret på frivillighed, der ikke kan opfylde målene. Man sætter også sin lid til spekulative teknologier, som efter 2050 skulle trække CO2 ud af atmosfæren.
• Aftalen bygger også på kvotehandel, der i EU har været virkningsløs og politisk blokeret for mere effektive virkemidler.
• Finansieringen af klimatilpasning i udviklingslande mangler mål og ansvar. Tab og skader er kun lige nævnt, og de rige lande lykkedes med at få indføjet, at de fattige og mest udsatte lande ikke har retlige krav på kompensation.
• Der er sat tal på finansiering af klimaindsatsen (mitigation) fra de udviklede lande med 100 mia. USD/år fra 2020. Det er højst 1/10 af det, der er behov for.

Hvad bør Danmark gøre?

• Danmark bør styrke sine egne klimamål og arbejde for, at EU’s mål også styrkes på basis af drivhusgasbudgetter og en anerkendelse af vores historiske ansvar, jf. Klimakonventionen.
  • IPCC er pålagt inden 2018 at udarbejde en Special Report om et 1,5 °C scenario med tilhørende drivhusgasbudget, – som Danmarks og EU’s udledninger skal kunne rummes i.
• Danmark skal i EU og via FN-forhandlingerne modvirke, at ødelæggende og/eller urealistiske teknologier som BECCS får lov til at udskyde de nødvendige hurtige indsatser. Det kan bl.a. ske via den dialog, som aftalen har fastlagt til 2018 om de langsigtede mål.
• Danmark skal undlade at gøre brug af kvotehandel og gennemføre alle de hjemlige reduktioner, der overhovedet lader sig gøre teknisk og adfærdsmæssigt – og bruge sin indflydelse i EU til det samme.
• Danmark skal i EU og FN arbejde for, at klimafinansieringen fra de udviklede lande omfatter såvel tilpasning, tab og skader som reduktioner og teknologi. De 100 mia. USD, der er på bordet skal være offentlige midler, og de skal øges år for år. Danmark skal gå foran og selv stille sin andel til rådighed af statskassen, konkret ved at øge Klimapuljen allerede i år; især den del, der går til fattige og sårbare lande.
• Danmark – og EU – skal stille sig på side med de mindst udviklede lande i FN-forhandlingerne og i bilaterale arrangementer. De kommende års forhandlinger i COP-processen er vigtige for at modvirke de udsættelser, der er indbygget i aftalen.

Vi vil herunder kommentere enkelte af aftalens artikler og give NOAHs bud på, hvordan Danmark kan arbejde for at styrke sin egen og EU’s indsats og for at stramme aftalen op.

Artikel 2

Ifølge aftalen skal verden arbejde for at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C

Hvad bør Danmark gøre?

Danmark bør feje for egen dør og stramme sine egne klimamål og arbejde for, at EU’s klimamål styrkes. Som forudsætning for at vide, hvad der skal til, skal Klimarådet have til opgave at beregne det resterende drivhusgasbudget (råderum) for Danmark og EU ud fra en retfærdighedsbetragtning (Jf. FN’s Klimakonvention).

Uden et drivhusgasbudget til at styre politikken er det umuligt at sikre sig, at indsatsen bliver tilstrækkelig. Det bliver andre hensyn end klimaet, der kommer til at bestemme.

Danmark skal ikke tillade milliardinvesteringer i Nordsøen for at tvinge den sidste olie ud af undergrunden.

NOAHs kommentar:

EU’s reduktionsmål for 2030 er på 40 procent i forhold til 1990. Det er alt for svagt. Nu haster det så meget, at kun meget hurtige og drastiske indgreb kan give en chance for ikke at sprænge det råderum, der er tilbage. NOAH har i 2013 foretaget beregningen for og for EU-27: http://kortlink.dk/cne7 . EU-27 bør i 2030 reducere udledningerne med 80 procent i forhold til 1990 – fordi klimaudfordringen er blevet negligeret i to årtier.

Forslaget citerer på side 16 FN’s miljøprogram, UNEP, som i efteråret 2015 estimerede, at en fuld implementering af den første runde af NDC’er vil bringe den langsigtede globale temperaturstigning op på 3-3,5 °C [1]. Med andre ord: Parisaftalen er langt fra ’ambitiøs’ i klimasammenhæng.

Hvis vi skal holde os under 2 °C, skal vi beholde mindst 85 % af de kendte fossile reserver i jorden og stoppe al skovrydning, men aftalen nævner ikke fossile brændsler (olie, kul, naturgas) med et ord og der er heller ikke et ord om storskala husdyrhold, palmeolieplantager eller andre industrier, som driver afskovningen.

Hvis vi skal holde os under 1,5 °C skal alle OECD-lande dekarbonisere deres økonomier i 2030.[2]

Hvis vi holder fast i en målsætning om max. 1,5 °C uden at kræve, at de rige lande tager deres ansvar på sig, vil det blot forværre presset på de fattige udviklingslande, som i forvejen er allermest ramte af klimaforandringerne.

Artikel 4

Udledningen af klimagasser skal toppe snarest muligt og gå efter at skaffe hurtige reduktioner derefter i overensstemmelse med den bedste videnskab til rådighed, så emissionerne netto går i nul i anden halvdel af dette århundrede.

Hvad skal Danmark gøre?

Danmark skal i EU og via FN-forhandlingerne modvirke, at ødelæggende og/eller urealistiske teknologier som BECCS får lov til at udskyde de nødvendige hurtige indsatser.

NOAHs kommentar:

Hvis ikke udledningerne topper inden 2020 og den globale økonomi ikke er totalt afkarboniseret inden 2050, kan temperaturen ikke holdes under 1,5 °C.

Teksten ansporer kun til ”drivhusgasneutralitet” ved udgangen af dette århundrede – om muligt.

”Drivhusgasneutralitet” er ikke nærmere forklaret, men dækker over en (urealistisk) forventning om, at havene og vegetationen fortsat kan trække store mængder CO2 ud af atmosfæren.

Det dækker formentlig også over, at man regner med, at CCS-teknologi bliver brugbart, så man kan bygge kraftværker med BECCS (Bioenergi Carbon Capture and Storage – CO2-fangst og -lagring), hvor man fyrer med bioenergi og på den måde forestiller sig at ”trække CO2 ud af atmosfæren”. Det er en illusion, hvad angår teknologien. Det ville holde den fossile industri i live alt for længe og trække investeringer i den forkerte retning. Og det vil være en katastrofal udplyndring af bioressourcen.

Derfor er denne del af aftalen ikke forenelig med målet i artikel 2.

Tiden er utrolig knap, hvis verden ikke skal opleve en gennemsnitlig temperaturstigning på 3 °C eller mere. Det kan blive 5 til 8 °C for Afrika med endnu værre tørke og ødelæggelse af levevilkår for mange millioner – og dermed flygtningestrømme, der får dem vi oplever i dag til at blegne.

Artikel 6

Denne artikel omhandler kvotehandel.

Hvad skal Danmark gøre?

Danmark skal undlade at gøre brug af disse og evt. nye lignende mekanismer og gennemføre alle de hjemlige reduktioner, der overhovedet lader sig gøre teknisk og adfærdsmæssigt.

NOAHs kommentar:

Kvotehandel har vist sig ineffektiv i EU og har oven i købet været genstand for omfattende kriminel svindel. EU’s kvotehandelssystem ETS har også virket bremsende for besparelser inden for de sektorer, der er omfattet, med den begrundelse, at besparelser et sted i EU blot ville føre til øgede udledninger et andet sted pga. ETS.

Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, CDM og JI, har haft endnu mere ødelæggende effekt, idet de har været brugt som undskyldning for, at rige lande ikke har sørget for alle de nationale reduktioner, der kunne gennemføres teknisk og adfærdsmæssigt.

Artikel 14

Landenes egne klimaplaner, hvor de selv fastsætter målene, skal opdateres hvert femte år. Målene kan kun skærpes, ikke slækkes. Første opdatering bliver i 2023 med en forudgående ’dialog’ i 2018.

Hvad skal Danmark gøre?

Danmark skal som nævnt under Artikel 2 stramme sine egne klimamål og arbejde for, at EU’s klimamål styrkes. Der er brug for at enkelte lande og EU som helhed går hurtigere frem og bliver det ’gode eksempel’, man længe har bildt sig selv ind at være.

NOAHs kommentar:

Nogle kritikere vurderer, at denne del er det gode ved aftalen. Lige nu er bidragene fra hvert land som nævnt slet ikke nok til at bringe os i nærheden af målet, men denne aftale vil bringe landene tilbage til bordet hver femte år og lave nye og ’mere ambitiøse’ planer. MEN, der er ingen sanktionsmuligheder, så spørgsmålet er, hvad der sker når / hvis landene ikke overholder dette punkt.

Vi vurderer, at når aftalen først genvurderes i 2023 bliver tiden forpasset til at nå i nærheden af en global opvarmning på kun 1,5 oC, og det bliver næsten umuligt at komme under 2 oC.

Artikel 9

Fra 2020 skal der være mindst 100 milliarder USD om året i klimafinansiering til udviklingslande. Inden 2025 skal der fastsættes et nyt, fælles mål.

Hvad skal Danmark gøre?

Danmark skal i EU og FN arbejde for, at klimafinansieringen fra de udviklede lande omfatter såvel tilpasning, tab og skader som reduktioner og teknologi. De 100 mia. USD, der er på bordet skal være offentlige midler, og de skal øges år for år. Danmark skal gå foran og selv stille sin andel til rådighed af statskassen, konkret ved at øge Klimapuljen allerede i år især den del, der går til fattige og sårbare lande.

NOAHs kommentar:

Dette har været et centralt stridspunkt mellem de fattige og de rige lande. Problemet her er, at de rige lande ikke har taget ansvaret på sig. Målsætning er ikke fulgt op af en handlingsplan.

Samtidig vurderer flere kritikere, at dette beløb langt fra er nok. Det er kun ca. 1/10 af, hvad der er behov for. Til sammenligning bruges 5.300 milliarder USD pr. år til subsidier til fossile brændsler og 14.000 milliarder USD blev brugt til at redde bankerne under finanskrisen.

Det grundlæggende princip om ”fælles men differentierede ansvar” er blevet udvandet i aftaleteksten på foranledning af USA og andre industrialiserede lande. Snarere end en klar erklæring om, at rige lande skal yde finansiering til fattigere nationer til klimatilpasning, står der blot i Parisaftalen, at de udviklede lande skal ”tage føringen” i forhold til at levere finansiering, som en del af alle landenes ”fælles indsats”.

Loss and damage – eller tab og ødelæggelser – er nævnt i aftalen, men der står også, at de, der lider tabene, ikke kan påberåbe sig et krav om kompensation.

Kontakt: Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark palle(at)noah.dk

[1] UNEP (2015): The Emissions Gap Report 2015

[2] Ifølge Johan Rockström fra Stockholm Resilience Centre på et pressemøde med klimaforskere 11.12. 2015, bl.a. citeret i Information: http://www.information.dk/555146 . Samme sted vurderede Kevin Anderson fra Tyndall Institute i Manchester, at aftalen var dårligere end Copenhagen Accord, bl.a. fordi den er tavs om udledningerne fra skibsfart og luftfart – og for de mest udsatte udviklingslande er aftalen mellem ”dangerous and deadly”.