raps

GMO Hybridraps bør ikke godkendes

Kommentar til høring om godkendelse af genetisk modificerede raps MON88302 x Ms8 x Rf3, MON88302 x Ms8 og MON88302 x Rf3 i henhold til EuropaParlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003

5. september 2017 · Kl. 09:38 Høringssvar

NOAH har modtaget høringsbrev om disse raps til brug for fødevarer og foder og har følgende kommentarer.

Der er på intet tidspunkt fremlagt forsøg, som kan bevise, at denne afgrøde på langt sigt er lige så næringsrig og sikker at indtage for forbrugeren, som den oprindelige raps.

Der er ikke udført nogen forsøg, som kan påvise, at denne afgrøde ikke har uventede virkninger.

Det er rystende at læse, at højt anerkendte videnskabsmænd i ramme alvor kan fremføre, at når der ikke er fundet grund til bekymring med en raps, hvor der er kombineret to af de tre egenskaber, så kan man konkludere, at der ikke er grund til bekymring, når man kombinerer disse to egenskaber med en ny og tredje egenskab.

NOAH anser ikke dette for at være reel videnskab, da der jo skal fremlægges forsøg og resultater for den nye hybrid, som andre kan gentage, for at konkludere, at denne afgrøde er sikker.

Vi ønsker at påpege, at et overvejende flertal af forbrugerne IKKE ønsker at indtage gensplejsede fødevarer. Som de øvrige GMO-afgrøder, der indtil nu har været præsenteret, repræsenterer denne raps heller ikke nogle egenskaber, som skulle kunne gavne forbrugeren.

NOAH må derfor absolut anbefale, at denne raps ikke godkendes, før det gennem langtidsforsøg er vist, at den ikke har uønskede skadevirkninger for forbrugere.

Bliver den alligevel godkendt, vil vi anbefale, at alle varer indeholdende produkter heraf mærkes med særlig mærkning, så forbrugerne har en mulighed for at vælge den fra.

På vegne af Miljøorganisationen NOAH

Inge Ambus og

June Rebekka Bresson

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!