klimalov Klimaloven rammer uden for skiven

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen havde knapt nok indtaget sin nye post før han indgik to aftaler med Enhedslisten, SF og Det Konservative Folkeparti.

Den ene handler om at sikre 40 % reduktion i udledning af drivhusgasser i 2020.

Den anden er en aftale om en klimalov.

To dage senere sendte Energistyrelsen forslaget til en klimalov i høring.

Overskriften

Forslaget sætter meget passende ordet klimalov i parentes.

Udkast til Forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger (Klimaloven)

Reelt er der kun tale om et lovforslag om oprettelse af et klimaråd og en klimapolitisk redegørelse. Det hilser vi med tilfredshed, men det er besynderligt, at klimarådet så ikke får en reel klimalov at forholde sig til og at rådgive om.

Og fastsættelsen af de nationale klimamålsætninger er gledet helt ud af lovteksten.

Lovforslaget skulle ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse have følgende hovedindhold:

1) Etablering af et uafhængigt, fagligt baseret Klimaråd.

2) Årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget.

3) Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

4) Finansiering af klimalov og Klimaråd.

- men punkt 3 er faldet ud i skyndingen i selve lovteksten. I bemærkningerne står godt nok, at Klima-, energi-  og bygningsministeren  skal fremover mindst hvert 5.  år  udarbejde nationale klimamålsætninger  med  et  tiårigt  perspektiv.”

Men det er altså ikke i lovteksten.

Manglerne

NOAH Energi og Klima finder herudover, at forslaget især mangler

– konkrete reduktionsmålsætninger – for 2020, 2030, 2040 og 2050

– mål om udfasning af fossile brændsler og om energiforsyning baseret på vedvarende energikilder

– mål om reduktion af drivhusgasser, så der sikres et nettooptag i planter og jord

– princip om indførelse af drivhusgasbudgetter til at styre den løbende klimaindsats

– at håndtere spørgsmålet om retfærdighed

– at definere hvem lovforslaget retter sig imod

– bestemmelser om sektorrelaterede programmer til at opfylde målsætningerne

– referencer til klimavidenskab som kilde til klimapolitikken

Forslaget anvender det meget vage udtryk “lavemissionssamfund”, der er importeret fra EU-sprogets ‘low carbon society” eller ‘low carbon economy”, hvor både atomkraft og CCS ofte nævnes som teknologier, der kan bidrage til at nå det mål. Det er ikke før blevet brugt i dansk sammenhæng og det bør helt fjernes i loven.

Løftebrud

Endeligt er det værd at bemærke, at forslaget lever ikke op til regeringsgrundlagets ord om, at klimaloven skulle være ‘inspireret af den britiske og den skotske klimalov. Vi ser ikke nogen grund til at en dansk klimalov skulle matche den britiske lovs 108 sider, men hvis den blev lidt længere end de to, der er i lovforslaget, så kunne der blive plads til både drivhusgasbudgetter og klimavidenskab og det andet, der mangler.

LÆS Klima-, energi- og bygningsministerens lovforslag

LÆS HØRINGSBESVARELSEN fra NOAH Energi og Klima

LÆS NOAHs udkast til en dansk klimalov (2010)

LÆS Anbefalinger om klimalov fra danske organisationer okt 2013

Lovforslaget planlægges fremsat i Folketinget d. 26. marts 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren.