Vil ny EU lovgivning sikre ansvarlig virksomhedsadfærd?
Vær med til at diskutere, hvordan EU’s nye direktiv om virksomheders due diligence og bæredygtighed (CSDDD) skal omsættes til dansk lov. I maj måned blev direktivet endeligt vedtaget efter flere års arbejde. Med direktivet skal europæiske virksomheder arbejde for, at deres verdensomspændende aktiviteter er fri for miljø- og menneskerettighedskrænkelser. Er det bedst for Danmark at følge direktivets minimumsbestemmelser eller bør Danmark være med til at gå foran på udvalgte områder? Hør danske interessenters holdninger og anbefalinger til, hvordan direktivet bedst omsættes til lov i Danmark og hvad der bør indgå i en dansk handlingsplan for ansvarlig virksomhedsadfærd. Oprindelige folk fra Kenya deltager i debatten og fortæller om påvirkningen af grønne infrastrukturprojekter – det er flere gange set at deres rettigheder overtrædes af virksomheder fra vores breddegraders investeringer – så hvordan kan en grundig due diligence-praksis betyde en afgørende forskel for dem?
Deltagere
- Purity Gakuo, Program Manager - Responsible Investments, Business and Human Rights, IMPACT
- Sanne Borges, Senior Advisor, Business and Human Rights, Amnesty International Denmark
- Helle Løvstø Severinsen, Danish Policy Advisor and Engagement Coordinator, IWGIA
- Claus Teilmann Petersen, Stakeholder engagement and human rights manager, Bestseller
- Christina Gordon Christiansen, ESG Director, P+
- Emil Weis, Projektmedarbejder, Miljøbevægelsen NOAH