Georgien Europæiske investeringer i dæmninger truer lokal befolkning

Trods seriøse mangler og kritik har den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling investeret $214 millioner og den Europæiske Investeringsbank $150 millioner i en virksomhed, der vil bygge en dæmning i Georgien. Den lokale befolkning har modsat sig projektet, da de vil blive forflyttet og projektet vil have ødelæggende konsekvenser for miljøet. En FN-traktat om menneskerettigheder og virksomheder kan give lokale befolkninger og miljøforekæmpere retfærdighed. NOAH følger forhandlingerne i næste uge.

10. oktober 2018 · Kl. 11:24 Nyhed

Europæiske finansielle institutioner investerer i offentlige og private projekter både inden og uden for Europa. Projekterne påkræves at følge omfattende regelsæt for at leve op til sociale og miljømæssige krav. Virkeligheden er dog en anden - særligt uden for EU’s grænser. Her formår de europæiske investorer ikke at monitorere, hvorvidt de opstillede kriterier overholdes. Investeringer baseres i stedet på eksterne konsekvensanalyser, hvis anbefalinger alligevel ikke implementeres i projekterne. Der må derfor stilles spørgsmålstegn ved projekternes overholdelse af menneskerettigheder og miljømæssige krav. De mangelfulde projekter belyser i stedet, hvorfor der er brug for internationalt bindende aftaler, som kan sikrer at investeringer ikke sker på bekostning af mennesker og miljø, og giver lokalsamfund mulighed for retfærdighed ved en domstol, når det sker. En sådan aftale kan heldigvis komme et skridt nærmere den 13. – 19. oktober^¹, når der forhandles om en FN-traktat i Geneve, som søger at holde internationale virksomheder ansvarlige for deres handlinger og give befolkninger rettigheder.

Investeringsmål i Georgien

Georgien er et af de lande uden for EU, der modtager europæiske investeringer. Georgien ligger ved Sortehavet på grænsen mellem Østeuropa og Vestasien med Rusland til nord og Tyrkiet til syd. I det nordvestlige Georgien, omringet af de sneklædte Kaukasusbjerge, ligger den isolerede region, Øvre Svaneti. Her er fyldt med skove, alpine dale og brølende floder. Regionens enestående miljø er beskyttet via Upper Svaneti Planned National Park, samt Upper Svaneti Protected Landscape. Yderligere blev Øvre Svaneti inkluderet på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1996 for dets enestående eksempel på ekstraordinære bjerglandskaber og højt bavarede og unikke landsbyer.^² Desværre tog det ikke længe, før Øvre Svanetis bemærkelsesværdige natur blev mål for investeringsprojekter grundet de bjergrige landskabers store vandkraftspotentiale.

Efter Sovjetunionens kollaps, besluttede Georgiens regering at blive en regional spiller med henblik på energi. Det skulle opnås ved hjælp af dæmninger og vandkraftværker.^³ En af de allerede opførte dæmninger, Enguri Dæmningen, som blev opført i 1970’erne, er den anden højeste buedæmning i verden (271,5 meter). Den forsyner Georgien med 40 % af landets samlede elektricitetsforbrug.^⁴ Et andet projekt, Kudhoni vandkraftværket, blev stoppet fordi projektet ville medføre en tvangsflytning af 1500 mennesker.^⁵ I dag er 35 andre vandkraftværker igangsat i Øvre Svaneti.^⁶

En tredje dæmning, Nenskra, er fremskridende, men har mødt massiv modstand fra den lokale befolkning og civilsamfundet i Georgien. Det 280 megawatt-stærke vandkraftværk er drevet af en 135 meter høj dæmning, samt et tilhørende reservoir. Projektet er udviklet og udført af Joint Stock Company Nenskra Hydro, et offentlig-privat partnerskab mellem investoren Korean Water Ressources Corporation^⁷ og det georgiske statsorgan JSC Parternship Fund^⁸. Det angivne formål for projektet er at begrænse den nuværende mangel på energi i løbet af vinteren for på den måde at fremme Georgiens autonomi på det internationale energimarked.^⁹ På trods af dette er aftalen mellem den koreanske investor og den georgiske stat forblevet fortrolig, hvilket skaber tvivl om hvilke interesser, der i virkeligheden bliver fremmet gennem aftalen og projektet.^¹⁰

Konsekvenser for mennesker og miljø

Byerne Chuberi og Nakra er hjem for 400 familier, som altid har levet i isolation og været selvforsynende gennem skovbrug. Størstedelen af familierne tilhører den etniske subgruppe svaneterne, og som følge af deres geografiske isolation deler et unikt sprog lokal kultur. Deres land er nu truet af oversvømmelse som et resultat af Nenskra-reservoiret^¹¹, og projektet kan i værste tilfælde betyde, at de lokale familier bliver tvunget til at flytte fra deres land og derigennem miste deres unikke levemåder og true den lokale svanetiske civilisation.

Svaneterne lever efter den folkeretlige sædvaneret, som betyder at de love, som folket følger, ikke er skrevet ned og ikke bliver oprethold af almindelige domstole. Deres historiske regler tillader at landet går i arv gennem generationer og deles af forskellige familier. Derfor er der ingen officiel dokumentation tilknyttet til ejendom og land. Disse specifik forhold burde påkræve en gennemgående deltagelse og konsultation med de lokale beboere, for at komme frem til en fair fordeling af kompensation for landet.

Øvre Svaneti er en seismisk aktiv region, og området hvor projektet konstrueres oplever jævnligt mudder- og jordskred. Der eksisterer derfor et stort behov for beskyttelse mod oversvømmelse.^¹² Der er frygt for at konstruktionen vil forværre områdets geologiske ustabilitet og på den måde øge risikoen for lokale beboere.

Eurasianet.org, en uafhængig nyhedsorganisation baseret i Kaukasus, noterer at dalen, som er beboet af brune bjørne, ulve, los og 20 slags endemiske planter, havde kandidatur til at blive optaget i Emerald-netværket for europæiske naturreservater. Emerald projektet blev startet op af Europa-rådet og indeholdte strenge krav for nye byggetilladelser. På trods af dette, gentegnede den georgiske regeringen grænserne for reservatet, som endte med at ekskludere Nenskra og Nakra-dalen fra området^¹³, og tillod dermed at bygningskonstruktion i de to naturrige regioner. NGO’en Green Alternative, NOAHs søsterorganisation i Gerogien, indsendte en formel klage vedrørende en mulig trussel mod et smaragdrigt område til Bern-Konventionens sekretariat, en konvention med fokus på ophavsrettigheder. Konventionen accepterede forespørgslen og som reaktion anmodede Georgiens Ministerie for Miljø om en afklaring.^¹⁴ ^¹⁵

Manglende konsekvensanalyser

Som følge af georgisk lov blev JSC Nenskra Hydro bedt om at indsende en miljømæssig og social konsekvensanalyse for at kunne modtage en miljømæssig tilladelse og derved kunne starte konstruktionen af projektet. De videresendte forberedelsen af denne til Gamma Consulting Limited, et georgisk konsulentfirma med fokus på miljø^¹⁶. Ministeriet for miljø og naturressourcer bestilte den tyske ekspert Frank Schrader til at udføre en ekstern eksamination af rapporten. Schraders lange analyse, som blev offentliggjort den 13. Maj 2015^¹⁷, påpeger kraftige huller i rapporten, herunder manglende beskrivelse af kraftværkets funktionalitet samt dets effekt på dets omgivelse og tilhørende socioøkonomiske problemstillinger. På trods af Schraders anbefaling om en betydelig revision af projektet, udstedte den georgiske regering allerede i oktober 2015 en miljøtilladelse til projektet.

Bankwatch, en af verdens førende netværk for miljø-NGO’er i Central- og Østeuropa, og Green Alternative publicerede også voldsomt kritiske kommentarer til konsekvensanalysen. Kritikken fulgte med en mistanke om, at Gamma Consulting havde kopieret flere kapitler fra tidligere projektrapporter. På samme måde som Schrader, satte NGO’erne spørgsmålstegn ved analysen og dens manglende indsigt i behovet for reduktion af miljøpåvirkning. Desuden indeholdt analysen ikke en cost-benefit analyse og påpegede ikke projektets indirekte effekt på den lokale befolkning.^¹⁸

I slutningen af 2015 blev den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (ERBD) udpeget som mulig investor. Før investeringerne kunne godkendes, anbefalede ERBD, at JSC Nenskra Hydro forpligtede sig til at undersøge, hvorvidt projektet kunne overholde bankens miljø og sociale politikker. En revideret version af konsekvensanalysen, udført af SLR Consulting France SAS, blev lavet i 2017.^¹⁹ Igen blev flere kontroversielle og uadresserede problematikker påpeget af civilbefolkningen.^²⁰

Den lokale befolknings udbytte af projektet står fortsat uklart, på trods af at JSC Nenskra Hydro beslutning om at hyre lokale til at bygge dammen. Jobbene var nemlig kortsigtede og meget tidsbegrænset og kun tilgængelige for mænd. Ydermere pålagde den georgiske regering sig at købe elektriciteten fra Nenskra til en høj pris, hvilket satte spørgsmålstegn ved udbyttet for skatteyderne i landet^²¹. En cost-benefit analyse kunne have belyst problematikker så som disse, og blandt andet have belyst ønsket fra de lokale beboere om at udvikle turismen i regionen frem for at konstruere et vandkraftværk. JSC Nenskra Hydro er desuden blevet beskyldt for at have et nedsættende syn på den lokale kultur^²², og muligvis derfor blev kompensationen givet på basis af individuelle beboer, hvilket ledte til at mange blev overset og ikke modtog kompensation.

Europæiske investeringer trods alvorlige mangler

De seriøse mangler og kritikker afholdte dog ikke den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i at godkende en investering på 214 millioner USD til JSC Nenskra Hydro^²³, og yderligere 15 millioner USD i egenkapitalinvestering i JNC Nenskra Hydro i 2017^²⁴. Den Europæiske Investeringsbank godkendte den 6. februar 2018 også en yderligere investering på op til 150 millioner USD.^²⁵ Andre investorer tæller the Asian Development Bank, the Asian Infrastructure Investment Bank og Korea Development Bank.^²⁶

For at opnå byggetilladelse og investeringer fra internationale investorer betalte JSC Neskra for to eksterne vurderinger af de miljømæssige og sociale konsekvenser, udført af henholdsvis Gamma (i 2015) og SLR (i 2017). Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling smed efterfølgende millioner i projektet uden selv at undersøge og vurdere effekten på miljø og omgivelser. Det eneste de gjorde var at gennemse konsekvensanalysen fra 2017, før de godkendte investeringerne på trods af mangler og huller som blev påpeget af de lokale og civilsamfund.

Lokal modstand fortsætter

Den 4. marts 2018 mødtes 17 grupper fra Øvre Svaneti i et traditionelt Svan-råd, og fik med enighed stablet en underskriftsindsamling på benene, som skal forsøge at sætte en stopper for at vandkraftværksprojekter bliver igangsat uden accept fra dem, som holder sædvaneret over landet, individuelt eller i grupper.^²⁷ Yderligere har der været flere offentlige protester. Den seneste i april 2018.^²⁸

Udover disse reaktioner på projektet er flere formelle klager også blevet indgivet. Den 27. januar 2017 anklagede to lokale beboer fra Nakra den Europæiske Investeringsbank for ikke at vurdere de geologiske farer ved Nenskra projektet.^²⁹ Klagen blev dog afvist af JSC Nenskra.^³⁰ Den 7. december 2017 fremlagde Green Alternative en klage for the Asian Development Bank (ADB) og dens ’Compliance Review Panel’.^³¹ Panelet anbefalede en accept af et fuldt eftersyn af projektet, men bestyrelsen mente det modsatte. Bestyrelsen besluttede den 23. marts 2018 at afvise klagen og undlade yderligere undersøgelser af projektet.^³² Green Alternative og CEE Bankwatch Network indgav d. 30. Maj 2018 en klage til EBRDs projektklageafdeling for at bryde med deres egen politik omkring miljø og sociale vilkår.^³³ Denne klage er endnu ikke afgjort.

FN-traktaten kan skabe retfærdighed

Konstruktionen af kraftværket ventes at stå færdig i 2021 og mulighederne for de lokale beboere i Nenskra bliver mindre og mindre, og deres stemmer forbliver svære at få frem. Det er derfor vigtigt at det internationale samfund har fokus på den bindende FN-traktat. Traktaten vil sørge for at multinationale virksomheder skal kunne sættes for en domstol på lige fod med nationale virksomheder, når deres investeringer overtræder menneskerettighederne. På nuværende tidspunkt ikke er der ikke nogen hård eller bindende lov som beskytter mennesker og miljø i forbindelse med internationale investeringer. Disse områder er kun dækket af blød lov som f.eks. FN’s frivillige retningslinjer^³⁴. Dette er især bekymrende sammenlignet med den mængde af hård lovgivning som virksomheder er beskyttet af (Læs mere om FN-traktaten og investeringsbeskyttelse).

I næste uge forhandles om traktaten i Geneve og NOAH vil være til stede. Desværre har EU’s engagement været begrænset og Danmark har valgt slet ikke at deltage indtil videre. NOAH sammen med resten af Netværk for Solidarisk Handel presser derfor forsat på for retfærdighed.

1 https://www.ohchr.org/en/hrbodies/hrc/wgtranscorp/pages/igwgontnc.aspx

2 https://whc.unesco.org/en/list/709/

3 https://www.hydropower.org/country-profiles/georgia

4 https://www.ebrd.com/news/2013/ebrd-helps-restore-georgias-enguri-dam.html

5 https://bankwatch.org/wp-content/uploads/2009/06/risky_deal_risky_business.pdf

6 https://bankwatch.org/map-planned-hydropower-plants-in-upper-svaneti-georgia

7 http://english.kwater.or.kr/eng/main.do?s_mid=4

8 https://investingeorgia.org/en/keysectors/agriculture/AccesstoFinance/partnership-fund

9 http://nenskra.ge/en/

10 https://bankwatch.org/sites/default/files/briefing-EBRD-Nenskra-02Feb2016.pdf

11 http://stories.bankwatch.org/above-the-clouds

12 http://stories.bankwatch.org/above-the-clouds