Naturfestival Mød NOAH til folkemøde i Odsherred
NOAH deltager lørdag d. 10. september i naturfestivallen i Odsherred, hvor vi er til stede med vores Institut for Evige Utopier og deltager i debat om dansk landbrug. Naturfestivalen er en dag med debatter om vigtige emner og en større samling boder, stande og aktiviteter med demonstrationer, smagsprøver inkl. musikalske og andet godt fra hav og land.
Det hele åbnes kl. 10.30 af Morten DD, Molslaboratoriet i debatteltet på naturfestivalens plads bag scenen.
Kl. 11.30 – 13 er hav- og fjordmiljøet og dets betydning for vandkvalitet, liv i vandet og klima til debat. Debatten indledes af professor Stiig Markager, Aarhus universitet: I øvrigt deltager Gunni Ærtebjerg, havbiolog, Claus Marcussen, Dansk tang, Arendse Gulløv, Greenpeace, der præsenterer filmen ”Ørken under vandet”, Peter Blanner fra ”Ren Nekselø bugt” og Erik Daugaard fra Hunderev ved Hundested.
Kl. 13.30 – 15 er emnet Landbrug og natur og landmanden som naturforvalter, hvor den grønne omstilling, størrelsen af dyrehold, regenerativ dyrkning mm. er til debat.
Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening indleder, og i øvrigt deltager Arendse Gulløv, Greenpeace, Mikael K. Samsøe, VKST, Nanna Clifforth, Mosegården og NOAH, Steen Nørhede, økobonde samt Jesper Adler, øko-grisebonde:
Kl. 15.30 – 17 handler det om Natur- og biodiversitetsinitiativer i Odsherred. Hvad har kommunen gang i, vinder vi konkurrencen om at være den vildeste kommune i landet? Skal vi ’vækste’ og ’tivolisere’ eller passe på vores herlige natur?
Her indleder Benjamin Dyhre og Jan Fischer fra kommunens naturteam. I øvrigt deltager Claus Rex, turistchef, Henrik Grüttner, DNO og sommerhusejerne, Jens Peter Simonsen, skovrider, Claus Starup, formand for Klima- og miljøudvalget og Amalie Petersen, Byrådet for EL.
Boder og aktiviteter på pladsen:
- Naturpleje demonstrationer og -projekter
- Undervandsfotos mv. om tilstanden i fjord og hav
- Mal dit eget øko-mel, naturbaseret madlavning, brug af tang i mad og til velvære
- Regenerativ dyrkning
- Bæredygtig blomsterdyrkning
- Krabbesuppe
- Hjælp til skovrejsning
- Det vilde spinderi
- Natur-orienteringsløb
- Bål med urtemad
- Lokalristet øko-kaffe
- Institut for evige utopier
- Hanne Siboni og hendes svenske makker spiller særegen musik
- Og meget mere