NOAHs Institut for Evige Utopier besøger Folkemødet på Bornholm
Institut for Evige Utopier arbejder med at finde vidtrækkende løsningsforslag ved at opstille nye og overraskende betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden. Vandet og vores landbrugsjord er det centrale og gennemstrømmende stof vi væver oplevelsen omkring.
Vandet i vores kroppe, i vores øjne, og vandet udenfor os ved kysten.
Og landbrugsjorden som den krop der giver næring til vores mad.
Vi tilbyder borgerne en masserende og visionsvækkende tur på taburettet med kunstneren Annika Nilsson og inviterer til samtaler i vores helt nye CAPavan samtalekøkken hvor jorden bliver vendt og drejet.
Vandet og landbrugsjorden er det centrale og gennemstrømmende stof vi væver oplevelsen omkring. Vandet i vores kroppe, i vores øjne, og vandet udenfor os ved kysten. Og landbrugsjorden som lægger krop til den mad vi spiser.
En sanselig scenekunst-installation bestående af et pop-op telt draperet med frynser og folder af noget der nærmer sig farven af den menneskelige hjerne danner rammen for at diskutere visioner for fremtidens Europa med danske borgere.
Et overraskende samtalekøkken, CAPavan, indgår i denne begivenhed, og her serveres dialoger og tanker der kan bringe utopier for vores landbrugsjord tættere på virkeligheden.
Program
Fredag den 17. juni:
- Rundt omkring
Lørdag den 18. juni:
- Mød os ved Kutter Anton hele eftermiddagen
- Kl 16.30-18.30: Hyldest til sanserne ombord på Kutter Anton med oplæg om EU i dit køleskab og Institut for Evige Utopier
Europa-Nævnet, Kulturstyrelsen og EU's IMCAP-program støtter os